​Affaldet skal sorteres

Vi skal sortere vores husholdningslignende affald i disse affaldstyper: mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton-, og restaffald. Nogle af fraktioner kan komme i samme spand. Kig godt efter piktogrammerne. Og er du i tvivl så spørg gerne.

Tekstiler, farligt affald og storskrald skal stadig afleveres på genbrugspladsen.

Vi arbejder på at gøre sorteringen så nem som mulig for os alle.

Men hvorfor det er vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at sortere?

Ja, det er der mange gode grunde til, og tre af dem kommer her.

Tre gode grunde til, at vi skal sortere husholdningslignende affald:

1. Det er godt for klimaet.
2. Bedre brug af ressourcerne.
3. Det er et krav.

Madaffald

Madrester og fordærvet mad. Skræller, æggeskaller og skrog. Fiskeben og kyllingeknogler. Kaffefiltre og teposer af papir. Afskårne blomster.

  • I bionedbrydelig pose – husk at binde knude på

Papir

Rent og tørt papir, fx magasiner, aviser, ugeblade og kuverter – både med og uden rude. Kvitteringer, papirsposer og tegnepapir.

Pap

Rent og tørt pap, fx bølgepap og karton. Papemballage. Rør fra tom køkken- og toiletrulle.

  • Skilles ad

Glas

Vinflasker og andre glasflasker uden pant. Konservesglas og knuste drikkeglas. Vitaminglas og glas fra krydderier.

  • Tømmes og skrabes – ikke vaskes

Metal

Konservesdåser, kapsler og metallåg. Fyrfadsholdere. Sølvpapir, foliebakker og dåser uden pant.

  • Tømmes og skrabes – ikke vaskes

Plast

Hård og blød plast. Plastemballage fra vaskemiddel, shampoo og fødevarer med og uden mærkater. Plastikflasker uden pant. Folie og slikposer.

  • Tømmes og skrabes – ikke vaskes

Mad og drikkekartoner

Kartoner fra mælk, fløde, juice og kakao. Kartoner fra kikærter, flåede tomater og yoghurt eller lign.

  • Tømmes og skrabes – ikke vaskes

Restaffald

Pizzabakker, servietter, køkkenrulle, snasket papir eller pap. Cigaretskodder, bleer, chips- og kaffeposer. Hundeposer.

  • Alt det affald du ikke kan sortere i de andre affaldstyper
  • Husk at binde knude på posen

Du kan også lære meget mere ved at følge dette link til miljøstyrelsens hjemmeside.