Velkommen til Camperstop Aabenraa

Autocamperpladsen ligger i rolige omgivelser i Aabenraa, tæt ved skov og strand og kun ca. 2 km fra Aabenraa centrum.
Der er 30 standpladser, alle med mulighed for el tilslutning. Pladserne er min. 6 x 10m, belagt med græs eller grus.

Pladsen er åben for indkørsel og udkøsel hele døgnet. Udkørsel kan kun ske med kort eller kode.

Der findes service faciliteter med mulighed for udtømning af toilet og spildevandstank, samt friskvands forsyning.
På pladsen er der etableret nye toilet og badefaciliteter. Adgang til disse sker med et forbrugs- og adgangskort som kan købes i Automat på pladsen eller i receptionen hos Fjordlyst Feriecenter.

Det er muligt at bestille morgenbrød eller tilmelde sig morgenbuffet i recptionen på Fjordlyst Feriecenter.

Camperstop Aabenraa ligger 500 meter fra et skovområde. Skoven ligger til god grund for gåture og cykelture i den smukke natur.
500 meter i den anden retning finder du stranden. Stranden er godt besøgt om sommeren, hvor der både er badebro og beachvolley baner.
På stranden finder du også en restaurent samt en iskiosk, så du er godt forsynet hele dagen.

Der er kun 2 km ind til centrum af Aabenraa, hvor du finder butikker og restaurenter samt mange andre spændende aktiviteter og seværdigheder. Du finder blandt andet svømmehallen og Arena Aabenraa kun 1 km fra autocamper pladsen.

I kan læse meget mere om hvad der sker i området, seværdigheder og oplevelser her https://www.visitsonderjylland.dk/sonderjylland/velkommen-til-soenderjylland

Receptionens åbningstider varierer gennem sæsonen, men vi kan altid træffes på telefon 74 62 26 99

Beskrivelse

Autocamperpladsen ligger i rolige omgivelser, tæt ved skov og strand.

Priser

Se en liste over de forskellige priser for
CamperStop Aabenraa

Billeder

Vi har samlet en række billede
fra Autocamperpladsen

Kontakt

Ring på tlf. +45 74 62 26 99 eller kontakt os via mail@fjordlyst.dk

Fjordlyst® Hotel & Camping
Sønderskovvej 100
6200 Aabenraa